vedtaegter
Vedtægter
Vedtægter
For Viby & Omegns Jagtforening under Danmarks Jægerforbund
1.0 NAVN OG HJEMSTED
1.1 Foreningens navn er Viby & Omegns Jagtforening.
1.2 Foreningens hjemsted er Roskilde Kommune.
2.0 FORHOLDET TIL DANMARKS JÆGERFORBUND
2.1 Foreningen er tilsluttet Danmarks Jægerforbund (DJ), hvis vedtægter er bindende for foreningen, og går forud for disse vedtæger.
2.2 DJ hæfter ikke for foreningens forpligtigelser.
3.0 FORMÅL OG OPGAVER
3.1 Foreningens formål er at samle jægere inden for foreningens område og fremme disses interesser i tilslutning til DJ´s formål.
4.0 OPTAGELSE
4.1 Foreningen kan som medlem optage enhver uberygtet person.
5.0 OPHØR
5.1 Udmeldelse af foreningen skal ske med mindst en måneds skriftlig varsel til udgangen af december.
5.2 Foreningen kan slette et medlem, som er i restance med kontingent efter nærmere af bestyrelsen fastlagte regler.
5.3 Generalforsamlingen kan ekskludere et medlem i overensstemmelse med DJ´s vedtægter § 36-41.
5.4 Medlemskabet ophør medfører ikke krav på andel i foreningens formue.
6.0 KONTINGENT OG HÆFTELSE
6.1 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat årligt kontingent.
6.2 Bestyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kontingentreduktion for familie-, junior og seniormedlemmer samt for medlemmer, og i øvrigt at træffe nærmere bestemmelser om forfaldstid mv.
6.3 Medlemmer hæfter ikke for foreningens forpligtigelser.
7.0 ORDINÆR GENEREALFORSAMLING
7.1 Generalforsamlingen har højeste myndighed i alle foreningens anliggender.
7.2 Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år sidste halvdel af september måned. Forslag der ønskes optaget på dagsordenen, skal være foreningen [i] hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
7.3 Indkaldelse til den ordinære generalforsamling med afgivelse af dagsorden skal ske I [i] DJ´s medlemsblad eller ved skriftlig indkaldelse til medlemmerne med mindst 2 ugers varsel.
7.4 Dagsordenen skal omfatte følgende punkter.
1. Valg af dirigent
2. Aflæggelse af beretning om foreningens virke siden sidste ordinære generalforsamling.
3.Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
4. Indkomne forslag.
5. Fastsættelse af kontingent.
6. Valg at [af] bestyrelsesmedlemmer. Der vælges 3 i ulige år og 4 i lige år.
7. Valg af 2 suppleanter.
8. Valg at [af] 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter.
9. Eventuelt.
8.0 EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING
8.1 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes at [af] bestyrelsen når denne finder det påkrævet, eller når mindst 1/3 af medlemmerne skriftligt overfor bestyrelsen begærer dette med angivelse af hvilke sager, der ønskes behandlet. Efter at den skriftlige begæring er fremsat overfor bestyrelsen, skal bestyrelsen lade afholde ekstraordinær generalforsamling senest 3 uger herefter. Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling med angivelse af dagsorden skal ske skriftlig til medlemmerne med mindst 1 uges varsel.
9.0 AFSTEMNINGER
9.1 Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.
9.2 Hvert medlem har en stemme.
9.3 Afstemningen sker skriftligt, hvis dirigenten bestemmer dette, eller 5 medlemmer begærer skriftlig afstemning.
9.4 Der kan ikke stemmes med fuldmagt.
9.5 Beslutninger vedtages ved simpel absolut stemmeflerhed, med mindre andet fremgår af disse vedtægter.
9.6 Ændringer af disse vedtægter kan alene vedtages, når mindst 2/3 af samtlige tilstedeværende medlemmer stemmer derfor.
10.0 BESTYRELSEN
10.1 Bestyrelsen, der vælges af og blandt medlemmerne, har den overordnede ledelse af foreningen.
10.2 Bestyrelsen består af 7 medlemmer, der kun kan vælges blandt ordinære, ungdoms-, senior/res og blandt husstandsmedlemmer.
10.3 Valgperioden er 2 år. Genvalg kan finde sted.
10.4 Bestyrelsen vælger af sin midte en formand, en næstformand, en kasserer og en sekretær.
10.5 Bestyrelsen holder møde efter behov, når formanden eller 3 bestyrelsesmedlemmerne[er] begærer dette.
10.6 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen er tilstedet [t].
10.7 Hvert medlem af bestyrelsen har en stemme.
10.8 Beslutningerne tages ved simpel absolut stemmeflerhed. I tilfælde at [af] stemmelighed er formandens eller i dennes fravær næstformandens stemme afgørende.
11.0 TEGNINGSRET
11.1 Foreningen tegnes af bestyrelsen i forening eller af formanden, henholdsvis næstformanden, i forening med et andet bestyrelsesmedlem.
11.2 Meddelelse af fuldmagt til foreningens løbende dispositioner kan gives til kassereren.
12.0 FORMUE OG REGNSKABSÅR.
12.1 Foreningens formue skal anbringes i anerkendt pengeinstitut eller sikre værdipapirer.
12.2 Regnskabsåret går fra 1. september til 31. august.
13.0 REVISION
13.1 De to revisorer, der vælges af og blandt medlemmerne, jf. pkt. 7,4 reviderer regnskabet og påtegner dette.
Revisorerne har endvidere til opgave løbende at påse, at foreningen administreres hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med de fastlagte regningslinjer.
13.2 Revisorerne kan foretage uanmeldte kasseeftersyn.
13.3 Medlemmer af bestyrelsen kan ikke vælges til revisor.
14.0 SAMMENSLUTNING
14.1 Generalforsamlingen kan med mindst 23 [2/3] af samtlige tilstedeværende medlemmers stemme vedtage, at foreningen sammenlægges med andre lokalforeninger under DJ, således at foreningens aktiver og passiver fortsættes af den fælles lokalforening.
15.0 OPLØSNING
15.1 I tilfælde af bestyrelsens oplæsning skal bestyrelsen drage omsorg for, at der indkaldes til en generalforsamling desangående. Beslutningen på denne generalforsamling om foreningens opløsning er kun gyldig, når mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer for opløsningen.
15.2 Ved opløsning af forening, skal foreningens midler ubeskåret gå til Danmarks Jægerforening
16.0 IKRAFTTRÆDEN.
16.1 Disse vedtægter, der er vedtaget på en generalforsamling den 8. januar 1991, træder i kraft, når de er godkendt af DJ.
Godkendt af DJ den 11. december 1991.
16.2 På generalforsamlingen den 7. januar 1992, vedtoges ændring af punkt 7.2 til ordlyden, som beskrevet i punktet.
16.3 På generalforsamlingen den 26. september 1995, vedtoges ændring af punkt 7.3 til ordlyden i nuværende vedtægter.
16.4 På generalforsamlingen den 23. september 1997, vedtoges ændring af punkt 10.2 til ordlyden i nuværende vedtæger.
16.5 På generalforsamlingen den 26. september 2000, vedtoges ændring af punkt 12.2 til ordlyden i nuværende vedtægter.
16.6 På generalforsamlingen den 23. september 2008, vedtoges ændring af punkt 1.2 til ordlyden, foreningens hjemsted er Roskilde Kommune.
16.6 [16.7] På generalforsamlingen den 23. september 2008, vedtoges ændring af punkt 15.2, til ordlyden ved opløsning skal foreningens midler ubeskåret gå til Danmarks Jægerforbund.