Hundetræning
Hundeudvalget
Som det er pt. kører vi apporteringstræning 7-8 gange fra slut marts til bukkejagt start.
I 2026 starter vi 24. marts og slutter 12. maj. Pris 400,-kr. og tilmelding skal ske til Anders Pittersen på 30460248.
Træningen henvender sig til alle, som ønsker en veldresseret jagthund til efterårets jagter.
Det vil sige at hundene skal være lydige, når man starter op på apporteringstræningen.
Vi fin pudser gerne lidt lydighed, men det er ikke lydighedstræning, det er apporterings-træning.
Vi bruger altid dummyer til at starte med og hen ad vejen går vi over til at bruge vildt.
Vi prøver så vidt muligt, at alle får noget ud af træningen uanset niveau, så derfor tilpasser vi træningen til den enkelte.
Det er vigtigt at understrege, at vi giver værktøjer til hjemmetræningen, vi træner ikke jeres hunde, det skal i selv klare.
Derfor må man forvente at få lektier for hjemme.
Vi tilstræber at alle hunde, skal kunne bestå SJDs apporteringsprøve, når kurset er slut.
Det vil sige, at hunden skal kunne hente en skjult udlagt kanin på 40 meter, man må hjælpe hunden alt det man vil.
Der skal hentes to duer, som hunden ser, bliver kastet på 50 meters afstand.
Sidst men ikke mindst skal hunden hente en and på åbent vand på 30 meters afstand, hunden ser anden blive kastet.
For opnå max point (30) skal alle emner afleveres siddende til førerens hånd.
For at bestå prøven skal have mindst 5 point i hver disciplin.
Hvis der kommer nogle, som gerne vil træne til udvidet apporteringsprøve, så kan vi også klare dette.
Alle er velkomne, blot din hund er lydig og kan omgås andre hunde og mennesker.
Hold øje med hjemmesiden og Facebook for opstart at kurser, samt kontaktpersoner.
Vel mødt.
Hundeudvalget i Viby og Omegns Jagtforening.